Lisas vest
En lækker vest til alle årstider. Vesten kan både bruges alene, med en lille top under eller sammen med en skjorte eller kjole. Det er en klassisk vest, der er piftet op med en mønsterbort og slids forneden.
God til både hverdag og fest.
Opskriften sendes altid som pdf sammen med din ordrebekræftelse. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan returnere eller få annulleret en købt opskrift, efter du har godkendt betalingen.
Beskrivelse
Sværhedsgrad
Vesten er sværhedsgrad to ud af fire.
Oversigt over sværhedsgrader
Alle teknikker udover ret og vrang bliver beskrevet i opskrifterne.
1: Kan du strikke ret og vrang, samt lave ind- og udtagninger, kan du strikke denne model.
2: I denne sværhedsgrad kan du møde mønsterstrik, vendepinde og andre teknikker, men kun en til to andre ting ud over ret og vrang.
3: I denne sværhedsgrad kan der være flere forskellige ting, du skal holde styr på, f.eks. raglan og vendepinde samtidig.
4: Denne sværhedsgrad er for øvede strikkere, hvor du kan møde mange forskellige teknikker og mønstre, som du skal tage hensyn til samtidig.
Størrelser
brystmål | Hel længde | |
Small | 94 | 53 |
Medium | 100 | 55 |
Large | 110 | 57 |
X-Large | 114 | 59 |
XX- Large | 126 | 61 |
Pinde
Rundpind 80 cm 4,50 mm
Rundpind 60 cm 4,00 mm
Strikkefasthed
10 cm = 20 masker, 26 rækker glatstrik på pind 4,5 mm.
Garn
Vesten er strikket i én tråd Drops Alpaca og én tråd Drops Kid Silk. Som et alternativ til Kid Silk foreslår jeg Angel fra Permin, der indeholder mere silke, hvilket vil gøre vesten endnu blødere.
Alpaca | Kid Silk | |
Small | 200 gram (4 ngl.) | 75 gram (3 ngl.) |
Medium | 200 gram (4 ngl.) | 75 gram (3 ngl.) |
Large | 250 gram (5 ngl) | 100 gram (4 ngl.) |
X-Large | 250 gram (5 ngl.) | 100 gram (4 ngl.) |
XX- Large | 300 gram (6 ngl.) | 125 gram (5 ngl.) |