Iris
Indhold: 45% Viscose, 35% Bomuld, 20% Hør
Vægt/længde: 50 g = ca. 125 meter
Anbefalede pinde: 3,5 – 4 mm
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 18 – 20 m x 22 p
Vaskeanvisning: Håndvask, max 30°C / Tørres Fladt
Beskrivelse
Iris by Permin er et smukt flammégarn i en eksklusiv kombination af hør, bomuld og viskose. Garnet har et let, køligt og behageligt udtryk, som gør det oplagt til sommergarderoben.
Kombinationen af den let skinnende viskose, den matte bomuld og den naturlige hør skaber et unikt samspil mellem det rå og det elegante. Den karakteristiske flamméstruktur tilfører liv og personlighed til strikken og giver et smukt, let meleret udtryk.
Iris by Permin er særligt velegnet til sommerens toppe, T-shirts og lette accessories, hvor de kølende fibre kommer til deres ret. Ønsker du et mere lunt og rustikt udtryk, kan garnet med fordel kombineres med en tråd silkemohair, som tilfører både fylde og blødhed.
Farvepaletten rummer både klassiske tone-i-tone nuancer og mere farverige multicolor-varianter, som understreger garnets levende struktur og karakter. Viskosen i Iris er LENZING™ ECOVERO™, som fremstilles af træ fra certificeret og ansvarligt skovbrug. Fibrene er produceret med fokus på ressourceudnyttelse og reduceret miljøpåvirkning. Læs mere på www.lenzing.com.
Yderligere Information
| Iris | 01 Blå toner, 08 Multi Pastel, 09 Rød-Blå, 14 Brunlige toner, 15 Barely beige, 17 Summergarden, 19 Cool mint, 20 Blå-beige toner, 21 Rosa toner, 22 Blå-pink, 23 Lemonade, 24 Olivenolie, 25 Blå lagune, 26 Nordlys |
|---|










